Hvorfor Ugeavispuljen er vigtig - og vores perspektiv på andre mediepolitiske spørgsmål

Hvorfor Ugeavispuljen er vigtig
- og vores perspektiv på andre mediepolitiske spørgsmål


publiceret den 25. august 2026


Ugeavispuljen var en vigtig mediepolitisk nyskabelse, fordi den åbnede støtteordningen for små lokale medier og gav nye digitale udgivelser en reel mulighed for at etablere sig.


For de små lokale digitale medier er ordningen blevet et vigtigt økonomisk fundament under den redaktørstyrede, lokale journalistik. Det er netop den funktion, der bør bevares.


Danmark har brug for, at journalister og iværksættere fortsat tør etablere nye lokale digitale medier. Det gælder ikke mindst de steder, hvor den helt lokale journalistiske dækning bliver mindre.


Målet bør ikke alene være at understøtte de medier, der allerede er store og økonomisk velkonsoliderede. Mediepolitikken skal også skabe mulighed for, at nye redaktørstyrede lokale medier kan begynde i det små og vokse sig stærkere.


Et stærkt lokalmedie styrker hele lokalsamfundets sammenhængskraft


Et lokalt digitalt redaktørstyret medie har betydning langt ud over selve nyhedsdækningen.


Det følger kommunalpolitikken helt tæt – dækker byrådsmøder og udvalgsmøder og holder et kritisk og vedvarende journalistisk øje med kommunernes forvaltninger og de beslutninger, der træffes på borgernes vegne.


Men det lokale medie fortæller også om virksomhederne, butikkerne og iværksætterne.


Det giver foreningerne en plads i den lokale offentlighed – en plads, som ikke altid prioriteres af medier ejet af de store mediekoncerner. Det samme gælder den løbende journalistiske omtale af lokale events, arrangementer og aktiviteter, når de finder sted – også helt ude i de små lokale bysamfund.


Netop denne nære dækning er med til at synliggøre det lokale engagement og skabe deltagelse og sammenhængskraft i hele lokalområdet.


Det lokale medie følger samtidig skolerne, kulturen, idrætten og de mennesker og initiativer, der skaber udvikling lokalt.


Et stærkt lokalt digitalt medie er derfor godt for både det lokale demokrati, erhvervslivet, foreningslivet og sammenhængskraften.


Et lokalt redaktørstyret medie skaber en fælles offentlighed, hvor borgere, virksomheder, foreninger og politikere kan mødes om de spørgsmål, der betyder noget i deres område.


Når den lokale journalistik forsvinder, mister et lokalsamfund derfor ikke bare et nyhedsmedie. Det mister en kritisk demokratisk vagthund og en del af den infrastruktur, der binder lokalsamfundet sammen.

 

Globale platforme trækker annoncekroner og læsere væk fra den lokale journalistik


Samtidig konkurrerer de helt små lokale digitale medier om både borgernes opmærksomhed og de lokale annoncekroner med de store sociale medieplatforme.


En stadig større del af den lokale annoncering kan købes på globale platforme frem for hos det lokale medie, selv om platformene ikke selv finansierer den lokale redaktionelle tilstedeværelse og journalistik.


Det betyder, at annoncekroner, som tidligere kunne være med til at finansiere lokal journalistik, i stedet forlader det lokale medieøkosystem. Det gør det vanskeligere at skabe en bæredygtig økonomi under den helt lokale journalistik og er endnu et argument for en mediestøtte, der tager særligt hensyn til de små lokale digitale medier.


AI er et værktøj – ikke en erstatning for journalisten


AI er kommet for at blive, og det er grundlæggende en positiv udvikling for de helt små lokale digitale medier.


Brugt rigtigt kan AI være et effektivt værktøj i den redaktionelle proces. Det kan blandt andet reducere den tid, der bruges på research, bearbejdning af store mængder information og andre tidskrævende arbejdsprocesser.


For en lille lokal redaktion kan den sparede tid i stedet bruges på at komme ud i lokalsamfundet, tale med kilder, følge kommunalpolitikken og producere flere lokale nyheder.


AI kan dermed være med til at styrke den lokale journalistik og sikre et større udbud af lokale nyheder.


Derfor vil det være en fejl, hvis fremtidens mediestøtte indrettes sådan, at medier stilles dårligere alene, fordi de benytter AI som en del af den redaktionelle arbejdsproces.


Det afgørende må være, hvem der har det journalistiske og redaktionelle ansvar. AI skal kunne bruges som et effektivt værktøj, men det journalistiske indhold skal være kontrolleret og endeligt publiceret under ansvar af en journalistisk medarbejder.


Der er en grundlæggende forskel på journalistik produceret med hjælp fra AI og et medie, hvor AI erstatter journalisten.


Mediestøtten skal gå til det første – ikke det sidste.


AI skal hjælpe journalisten med at skabe mere og bedre lokal journalistik. Den skal ikke overtage den lokale redaktørstyrede og demokratiske samtale.


Skattefradrag risikerer at skævvride mediestøtten yderligere


I sommerens mediedebat blev idéen om et skattefradrag for medieabonnementer bragt frem som et middel til at styrke den redaktørstyrede journalistik.


Vi deler ambitionen, men ikke løsningen. Et abonnementsfradrag vil primært tilgodese de store abonnementsbaserede mediehuse, som allerede modtager betydelige beløb fra de eksisterende mediestøtteordninger, og hvis aviser samtidig kan sælges med 0-moms.


Mange små, lokale digitale medier stiller derimod journalistikken gratis til rådighed for borgerne og vil derfor ikke få gavn af et abonnementsfradrag.


Hvis der skal bruges flere offentlige midler på medier, bør pengene i stedet bruges på at styrke Ugeavispuljen og løfte den fra de nuværende cirka 50 mio. kr. Det vil målrette pengene mod mere lokal redaktørstyret journalistik og større mediemangfoldighed i hele Danmark.


Overenskomst bør ikke være et krav for mediestøtte


Forslaget om at koble mediestøtte til krav om overenskomst bygger på en sympatisk ambition om ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Den ambition deler vi.


Men en overenskomst bør ikke være en forudsætning for mediestøtte. For små, lokale digitale medier med én eller få medarbejdere kan et sådant krav blive en betydelig økonomisk og administrativ adgangsbarriere, mens de store mediekoncerner langt lettere kan håndtere det.


Samtidig bygger den danske model på, at overenskomster aftales mellem arbejdsmarkedets parter – ikke gennem krav knyttet til offentlig mediestøtte.


Der skal være ordentlige arbejdsvilkår, men mediestøtten skal først og fremmest sikre redaktørstyret journalistik, mediemangfoldighed og demokratisk oplysning. Overenskomster hører til ved forhandlingsbordet – ikke som adgangskrav til mediestøtten.


Distributionsstøtte til trykte ugeaviser vil skævvride det lokale mediemarked


Der er fremsat forslag om en særlig støtte på 100 mio. kr. over fire år til distribution af trykte ugeaviser og det vil risikere at skævvride konkurrencen på det lokale mediemarked.


De trykte ugeaviser og de lokale digitale medier konkurrerer om mange af de samme lokale annoncekroner. Hvis staten betaler en større del af distributionsomkostningerne for den ene medietype, får den samtidig en økonomisk konkurrencefordel over for de rent digitale lokale medier.


Mediestøtten bør først og fremmest gå til journalistikken – ikke til den platform eller distributionsform, journalistikken udkommer på.


Hvis der er yderligere 100 mio. kr. til rådighed for lokalmedierne, bør pengene derfor i stedet bruges på at styrke produktionen af lokal redaktørstyret journalistik – herunder gennem en styrkelse af Ugeavispuljen – til gavn for både mediemangfoldigheden og den digitale omstilling.


Ugeavispuljen er en investering i fremtidens lokale journalistik


Ugeavispuljen handler ikke om at bevare bestemte virksomheder. Den handler om at sikre, at der fortsat findes en redaktørstyret lokal offentlighed i hele Danmark.


De lokale digitale medier viser, at der findes journalistisk virkelyst, iværksætterånd og efterspørgsel efter den helt nære journalistik.


Den udvikling bør den kommende medieaftale bygge videre på.


Derfor opfordrer Foreningen af lokale, fritstående, journalistiske internetmedier til, at Ugeavispuljen bevares og styrkes med fire konkrete greb:


Bevar adgangskravet på et halvt redaktionelt årsværk, giv de mindste medier et stærkere støttegrundlag, indfør et koncernloft på 2,5 mio. kr. og målret støtten mod produktionen af nyt, lokalt journalistisk indhold.


Det vil både styrke de eksisterende uafhængige lokale digitale medier og skabe mulighed for, at nye kan opstå og vokse.


Det er en investering i redaktørstyret journalistik, lokalt demokrati og stærke lokalsamfund i hele Danmark.