Kommentar til Medieaftale for 2023-2026

Kommentar til Medieaftale for 2023-2026

publiceret den 14. juni 2023


Foreningen glæder sig over, at en ny rammeaftale for medier har set dagens lys, og at et bredt politisk flertal står bag den nye medieaftale.


Det er med stor glæde, at der nu etableres en pulje, der skal fremme lokaljournalistik til borgerne, og at også digitale medier kan søge. Men det er skuffende, at der endnu ikke er fastlagt konkrete kriterier for, hvem der kan søge, bortset fra at mediet udgives lokalt.


Vi håber, at ministeren og forligspartierne vil inddrage brancheorganisationerne i dette arbejde, da der er mange forskellige forhold, der skal tages i betragtning på de lokale medier, eksempelvis størrelsen på redaktionen, mængden og typen af indhold der publiceres, om det publiceres på avispapir eller digitalt, og hvilke platforme de lokale borgere benytter til de lokale digitale medier. Samtidig er det vigtigt at vurdere, om det publicerede indhold er en reel selvstændig indholdsproduktion eller kommer fra et andet koncernforbundet medie.


Vi ønsker, at kriterierne for at der kan gives støtte er, at der er tale om selvstændigt bearbejdet lokalt indhold, som udgives 'eksklusivt' på det lokale medie, og at kravet om antallet af redaktionelle medarbejdere skal udgøre minimum 0,5 lønnet redaktionelt årsværk. Der bør også være en tydelig lokal identifikation i form af brand og profil, som afspejler, at der er tale om et lokalt medie fra det pågældende område.


Vi glæder os over, at der sker en omfordeling af den redaktionelle produktionsstøtte fra store landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier. Samtidig glæder vi os over, at mediestøtten tilrettes den nye digitale virkelighed, hvor flere og flere danskere læser nyheder digitalt fremfor i en fysisk avis.


Vi ser også positivt på, at der sker en modernisering af innovationspuljen, så den bliver platformsneutral, og dermed støtter nyhedsformidling via eksempelvis web-tv og podcast. Vi håber også, at platformsneutralitet bliver gældende for den redaktionelle produktionsstøtte og puljen til at fremme lokaljournalistik til borgerne.


Foreningen har tidligere indsendt høringssvar, hvor følgende ønskes at blive taget med i kriterierne for støtte til den redaktionelle produktionsstøtte og puljen til at fremme lokaljournalistik til borgerne:


Indholdsdefinition
Vi foreslår, at billedgallerier, web-tv samt podcast kan tælles med i opgørelsen af indhold/redaktionelt stof, og at indhold genereret via AI chatrobotter samt tekstrobotter og anden form for indeksering og efterfølgende publicering af andre mediers indhold, IKKE kan tælles med i opgørelsen af indhold/redaktionelt stof.


Andel af redaktionelt, eget produceret indhold
For at sikre, at støtten ydes til lokal journalistik, forslår vi, at der som minimum skal være 50 procent eget produceret og publiceret lokaljournalistik / indhold, som ikke har været – eller vil blive – publiceret eller re-publiceret på/I andre medier.


Publicistisk rækkevidde
Såfremt en ’digital ugevis’ skal have mulighed for at søge støtte, forslår vi, at mediet skal have en publicistisk rækkevidde på minimum 10.000 unikke brugere pr. kalendermåned (gennemsnitligt over 12 måneder), jf. Google Analytics definitioner eller et andet, gratis anerkendt måleværktøj for internettrafik. Det er således vigtigt, IKKE at ’tvinge’ en ’digital ugeavis’ til at benytte et måleværktøj, som der skal betales for, eksempelvis Dansk Online Index.


Udgivelsesfrekvens
Vi foreslår en mere klar definition af udgivelsesfrekvens. For ’digital ugeavis’ bør udgivelsesfrekvensen være minimum 3 dage om ugen (gennemsnitligt over 12 måneder). Ved udgivelsesfrekvens forstås, hvornår den ’digitale ugeavis’ opdateres med nyt, unikt og eget produceret indhold.


Publicering og re-publicering
Vi bifalder, at indhold skal være selvstændigt, bearbejdet lokalt indhold, som kun kan findes på det pågældende medie ’eksklusivt’, men da mange digitale, lokale nyhedssites benytter sig af at ’re-publicere’ uddrag af indhold på deres tilknyttede sociale medier, eksempelvis Twitter, Instagram, Facebook og YouTube, bør der være mulighed for at benytte uddrag af indhold på de sociale medier. Vi foreslår derfor, at medierne gerne må bringe uddrag af indhold på sociale medier, hvor der henvises til indholdet i sit fulde omfang


Definition af redaktionelt årsværk
Et redaktionelt årsværk kan både være en skrivende reporter, en skrivende journalist, producerende podcast tilrettelægger/vært eller en producerende web-tv tilrettelægger/vært.


Venlig hilsen
Foreningen af lokale, fritstående, journalistiske internetmedier

Michael Kjær, formand